Første anmeldelser af SOLO!

I disse digitale tider, er man ikke længere afhængig af de gatekeepers der tidligere afgjorde ens skæbne. Det gælder også for bøger! Hvor man tidligere var afhængig af omtale i aviser eller tv for at kunne nå en læserskare, er der i dag hundredevis af blogs der anmelder bøger (bevares, de er ikke alle lige gode) og selv læserne giver gerne deres besyv med på diverse sociale medier.

SOLO har allerede her få dage(!) efter udgivelsen modtaget rosende ord på bl.a Instagram.

Forfatter og foredragsholder Inez Gavilanes (der også er interviewet i bogen) siger:

@palleschmidt har skrevet en ny bog. SOLO -En survivalguide for kreative freelancere med råd og vejledning til alt det der kan være rigtig svært, når man er sin egen chef og eneste sømand på egen skæve skude… Jeg kan varmt anbefale SOLO. Tænk hvis den havde været der dengang jeg startede mit enmands-eventyr.

Ole Damgaard skriver:

Hvad enten du er ny freelancer eller en halvt opslidt enmandsselvstændig som mig, så er der helt sikkert nogle gode tips at hente i @palleschmidt s nye bog SOLO, som jeg har brugt aftenen på at læse.

Og Creative by Heart / Bettina Skindstad skriver i en kommentar til sit eget opslag:

Jeg er næsten igennem den – og jeg er meget begejstret @palleschmidt Mest af alt, fordi jeg troede jeg var mærkelig – men det er jeg slet ikke. For jeg har tumlet med mange af de ting du skriver om i bogen. Og når jeg har søgt inspiration i “normale” iværksætterkredse, så stemmer metoderne ikke altid overens med at være solo selvstændig og kreativ.

Det er virkelig bekræftende og skønt, at der er så meget interesse for bogen. Og at den flytter noget hos læseren. Det er jeg meget beæret over!

Jeg glæder mig til at følge modtagelsen hos mange, mange flere derude. Tag mig på Instagram eller Facebook, hvis I har noget at sige om bogen. Jeg vil meget gerne høre jeres mening!

Tags: , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar