SOLO

Introduktion

At leve som kreativ freelancer er min store passion, udover at være min levevej. Jeg har blogget og lavet podcast om kreativitet (bl.a på comicsforbeginners.com og plotcast.dk) og holdt adskillige foredrag om emnet de seneste år, bl.a på biblioteker og højskoler. Jeg holder desuden ofte foredrag over frokosten på tegnestuen, helt uden opfordring.

Bogen her er baseret på lige dele personlig erfaring og research og dækker freelance livet fra de første spæde skridt til en selvkørende og bæredygtig karriere. Noget af det vil være nyt, noget vil du sikkert vide i forvejen, noget vil være guld værd og andet vil du være lodret uenig i. Jeg har taget udgangspunkt i min egen baggrund som forfatter og illustrator, men mulighederne er mange og du vil efter endt læsning sidde tilbage med en fornemmelse af, hvad en freelance karriere kunne være for dig.

SOLO er delt op i fire hovedkapitler:

Del 1: Hvorfor SOLO?

Baggrund for bogen og arbejdsmarkedet som jeg ser det i dag.

Del 2: Inden du går SOLO

Hvad du bør vide inden du starter. Hvad er dit fokus og dit talent? Hvad er markedet? Hvad skal du have på plads?

Del 3: Dit første år som SOLO

Afprøvede strategier til at sparke karrieren i gang, herunder alt det praktiske med at starte virksomhed, finansiering, regnskab, moms, fakturering, netværk, mentorer, personlig branding og PR – og alt det du IKKE skal bruge tid på.

Del 4: SOLO i det lange løb

Langtidsholdbare strategier til at holde en kreativ karriere kørende gennem op- og nedture, herunder en lang række forslag til mange-bække-små indtægter som bibliotekspenge, webshop, foredrag, KODA penge og salg på messer og lignende.

Bagest i bogen finder du en ressource sektion med brugbare links og index.

Det bedste ved mit arbejde…

…er at jeg ikke har et!

Som jeg skrev i forordet, så har jeg levet af at være freelancer siden 1998, primært som illustrator, men i de senere år også som forfatter, tegneserieskaber og underviser. Jeg bevæger mig i spændingsfeltet mellem det vildt kommercielle (reklametegning, storyboards og corporate workshops) og det håbløst ukommercielle (tegneserier, der sælger 3-400 eksemplarer og podcasts jeg laver for min egen skyld). Og det kunne godt lyde som om jeg drøner kloden rundt på 1. klasse. Jeg sidder faktisk også og skriver dette i en lejlighed i Paris (men det er altså ikke min). Det er først de senere år jeg har opdaget, at man faktisk er ret mobil som kreativ – ikke mindst på grund af de teknologiske muligheder, vi har i dag.

Mandag morgen er mit yndlingstidspunkt på ugen. Jeg skal ikke foretage mig noget, som jeg ikke selv har sat i gang eller sagt ja til og jeg skal ikke finde mig i dårligt arbejdsmiljø, en psykotisk chef eller truslen om endnu en fyringsrunde. Jeg er min egen herre. Jeg bestemmer selv hvad, hvor og hvornår. I hvert fald i mit arbejdsliv, ungerne skal stadig hentes klokken fire.

Jeg har ikke ét job, jeg har mange. Skulle en af mine kunder dreje nøglen om eller bare holde op med at ringe, så har jeg ti andre indtægtskilder. Skulle min industri ændre kurs, så kan jeg relativt hurtigt følge med i min lille speedbåd, hvor ham i supertankeren vil have et helvedes besvær med at få vent skuden. Hvis jeg i perioder ikke har arbejde for andre, så er det ren lykke. Så kan jeg komme videre med mine egne projekter. Den indstilling har reddet mig fra mange søvnløse nætter, mens der har været stille perioder i forhold til indtjening.

En anden grund til, at jeg ikke misunder ham med “fast” arbejde, er at jeg kan se hvor hurtigt udgifterne følger med. Når man tjener flere penge, har man ikke flere penge. Man BRUGER flere penge. Eftersom jeg ikke ved, om der kommer penge ind næste måned, er jeg meget bevidst om mine udgifter.

Jeg er utroligt taknemmelig for mit liv som freelancer og kan ikke forestille mig andet. Men det tog godt nok lang tid, før jeg turde tage springet – og det var måske kun, fordi jeg blev presset helt ud til kanten af vippen. Jeg var ved at løbe tør for S.U. og var ganske enkelt uegnet til almindeligt lønarbejde, så freelance virkede som den eneste mulighed. Det var i hvert fald ikke fordi jeg fik opbakning til projektet.

“Vi kan jo ikke allesammen spille bongo-tromme”

Overskriften i dette kapitel er stjålet fra en bekendts far, der (sikkert af den bedste mening) forsøgte, at forhindre sin datter, i at forfølge en kreativ karriere. Det viser meget godt den holdning man kan blive mødt med.

En uddannelse, fast arbejde og fast ejendom er det de fleste af os er opdraget til at stræbe efter. Jeg siger ikke, at det er en dårlig vej at gå, men det er ikke den eneste. Og sat lidt på spidsen, så ser jeg det sådan her:

En lang uddannelse er ingen garanti for arbejde. Tværtimod kan det være svært for en akademiker at få arbejde i Fakta, når det nu viser sig – surprise, surprise – at etnologstillinger ikke hænger på træerne.

Et fast arbejde? Det er der ikke noget der hedder længere. Outsourcing og downsizing er nye buzzwords der trækker bundproppen ud af arbejdsmarkedet, og jobsikkerhed er noget du kan læse om i historiebøgerne. Vi aner ret beset ikke hvad den næste industri der forsvinder bliver.

Fast ejendom? Det kan meget vel være en god investering. Men det kan også blive en klods om benet, hvis ægteskabet ikke holder eller din industri flytter til et andet område. Hvis du ikke kan få solgt dit hus, kan du ikke følge med. Kender vi ikke allesammen én, der har et hus eller en lejlighed stående de ikke kan komme af med?

Verdensøkonomien og arbejdsmarkedet ser ikke ud som på vores forældres tid. Systemet er fortsat ikke indrettet efter selvstændige. Banken vil se lønsedler, for at give dig en kassekredit. A-kassen kræver, at du søger fast arbejde. Politikerne siger de ønsker mere iværksætteri i Danmark, mens de konstant binder vores snørebånd sammen.

Det er blevet lidt bedre i dag, hvor man snakker om entrepenørskab i folkeskolen og man kan finde blogs og podcasts og YouTube videoer fulde af gode råd til selvstændige. Og i kraft af vores velfærdssamfund, har vi jo privilegier som mine kolleger på Periscope ikke har, herunder offentlig sygesikring, tilskud til børnepasning og gratis uddannelse – ovenikøbet med S.U. Men folk opfatter stadig det at være selvstændig, som noget enormt usikkert og farligt – især for kunstnere. “Det er godt at have noget at falde tilbage på”, siger man.

Frygt og tvivl

Da jeg fortalte min mor, at jeg havde tænkt mig at springe ud som selvstændig, var hendes reaktion nærmest en form for panikangst. Og det til trods for, at jeg gennem de 5-6 år jeg havde været en virkelig dårlig studerende (først på engelsk studiet på uni og siden arkitektskolen) havde haft illustrationsarbejde ved siden af og været med til at starte to magasiner. Jeg havde med andre ord været selvstændig i årevis, blot uden tydelig evne til at tjene penge på det.

Du kan godt forsøge, at overbevise din familie om, at du vil kunne klare dig som selvstændig. Og hvem ved, måske har du mere held med det end mig. Men mit umiddelbare gæt vil være: De forstår ikke impulsen, de tror ikke du kan lykkes med dit projekt og de vil forsøge at tale dig til fornuft.

Det samme gælder sikkert dine venner og kolleger. De fleste af dem er nok i en form for fast arbejde. Når du vender dette ryggen, så gør du dem usikre på deres egen identitet. Du vipper båden.

Og nu vi er i det maritime hjørne, så lad os lige tage en historie om krabber:

Efter sigende skulle det være sådan, at hvis man har fanget en spandfuld krabber, så behøver man ikke at sætte låg på spanden. I det øjeblik en krabbe forsøger at forlade fællesskabet, ved at kravle op ad spanden, vil de andre krabber hive den ned igen.

Sådan kan det godt lidt føles, når man har ambitioner ud over uddannelse, job, hus og pensionsopsparing i Danmark.

Her er f.eks hvad de skriver på virk.dk, til folk der gerne vil starte egen virksomhed:

Hvis det bare ikke kan gå hurtigt nok med at starte din egen virksomhed, så stil dig selv tre kritiske spørgsmål om din forretningsidé:

• Kan det laves?

• Kan det sælges?

• Kan det svare sig?

Da jeg læste det, var jeg godt nok ved at få kaffen galt i halsen. Ikke noget om lyst eller passion eller talent, bare helt jysk: “Kan det svare sig?” De har næsten allerede svaret.

Hvis nogen sagde “kan det svare sig?” til mig dengang jeg sprang fra Arkitektskolen for at lave tegneserier, så hørte jeg ikke efter. Heldigvis! Det er jo ikke fordi jeg skovler penge ind, men jeg laver noget jeg brænder for, som jeg er relativt dygtig til og som forhåbentlig beriger nogle andre mennesker. Noget, som jeg helt sikkert aldrig havde gjort, hvis jeg var blevet en middelmådig arkitekt. Eller mere sandsynligt: en arkitektuddannet på dagpenge, der lidt skamfuldt lavede tegneserier ved siden af.

Denne bog er mit modsvar, til alle dem dem der tvivler på, om det kan svare sig. Der er mange måder det kan lade sig gøre på, som de mange interviews i bogen her gerne skulle vise. Udover rå talentmasse, kræver det hårdt arbejde, stædighed og held. Og en hel masse andre ingredienser. Det kan sagtens lade sig gøre at banke en karriere op, hvor du benytter dig af dine kunstneriske evner til at få smør på brødet. Fælles for kunstneren og freelanceren (i hvert fald i denne bog), er potentialet til at skabe vores eget arbejde, vores egen indtægt.

Yeah, man! Do it!